Startside

Ændringer i børnetandplejen i Stevns Kommune.   Pr. 01.01.11

Tilmelding og ændringer til kommunal børnetandpleje skal gå gennem kommunen tlf. 56 57 57 47

Børn i ”gamle Vallø” gik før kommunesammenlægningen gratis til tandlæge hos de privatpraktiserende tandlæger, som vores klinik er.  

Børnetandplejens Administration har meddelt, at kommunalbestyrelsen har besluttet at ændre tandplejetilbuddet.

Fra 01.01.11 vil alle børn i Stevns kommune blive tilbudt gratis tandbehandling på den kommunale klinik på Erikstrupskolen. Her foregår også tandregulering. Tandplejen på den kommunale klinik er gratis indtil barnet/den unge fylder 18 år. Når barnet/den unge er blevet 16 år, men ikke 18 år, kan man vælge privat tandklinik uden at skulle betale egenandel. Besked gives da til børnetandplejen, hvis man skifter til privat tandlæge.

Hvis jeres barn under 16 år vil fortsætte børnetandplejen hos en privatpraktiserende tandlæge, får I refunderet 65 % af udgiften til tandbehandling.  I skal selv betale 35 % til tandlægen. Dette gælder også, hvis barnet får behov for at få rettet tænder hos en bøjletandlæge. Kommunen sender brev til hvert enkelt barn med information om tandlægevalg. Man kan godt skifte tandplejeordning. Se Stevns Kommunes hjemmeside: www.stevns.dk.

Priseksempler på forældrebetalingen udleveres i skranken. I kan også søge yderligere oplysning hos Børnetandplejens administration, Stevns kommune. Tlf. 56 50 38 51.  Priserne kan også findes på internettet. www.tandlaegeforeningen.dk/Patienter/Priser.aspx.

Erikstrupskolens tandklinik   
Erikstrupskolen
Kronhøjvej 4
4660 St . Heddinge                                    Tlf. 56 57 57 47

Åbningstider: mandag, onsdag og torsdag: 8-15                       tirsdag: 8-18
                       fredag: 8-14

Venlig hilsen                                                 Hårlevtandlægerne                     01.01.11

 

 

Startside ]

Senest opdateret: 09. januar 2011